Scandinavian Star - uopklaret massemord

Natten til den 7. april 1990 kostede 6 påsatte brande 159 mennesker livet ombord på passagerfærgen Scandinavian Star. Det er aldrig opklaret, hvem der satte ild på skibet, eller hvad motivet var. Men én mand har i snart 20 år kæmpet for at få sandheden frem om det største massemord i Skandinavien i nyere tid. Og nu er det endelig lykkedes at få myndighederne til at se på sagen igen. Justitsminister Lars Barfoed (K) har netop med opbakning fra samtlige partier i Folketinget bedt Rigsadvokaten om at se på en lang række nye oplysninger omkring både skibets ejerforhold og omstædighederne omkring de seks brande, som er kommet frem, siden myndighederne lukkede sagen helt tilbage i 1994.

Mike Axdal var selv ombord på Scandinavian Star den skæbnesvangre nat sammen med sin bror og deres far. Af de tre var det kun Mike Axdal, der med nød og næppe forlod den udbrændte færge i live.

Whistleblowers.dk støtter Mike Axdals utrættelige kamp for at få sandheden frem om katastrofen og for at få stillet bagmændene til ansvar. Grundlæggeren af whistleblowers.dk, Oluf Husted, er således også formand for Scandinavian Stars danske støtteforening.

Gennem de seneste år har Mike Axdal kunnet fremlægge flere og flere beviser for, at det i virkeligheden er de forkerte, som er dømt som ansvarlige for katastrofen og den forkerte mand, der er udpeget som brandstifter. Beviserne bakkes op af et stadigt stigende antal personer med indgående kendskab til branden ombord på Scandinavian Star.

Senest har indsatsleder Ingvar Brynfors, der som den første redningsarbejder gik ombord på det brændende skib, fremlagt sine teorier om, hvem der påsatte branden, hvem der stod bag, og - ikke mindst - hvorfor. Teorierne underbygges af imponerende præcise betragtninger fra selve brandnatten ombord på Scandinavian Star.

Se det spændende interview med indsatsleder Ingvar Brynfors her

Hør også den gribende beretning om selve brandnatten fra Mike Axdal og to andre pårørende og overlevende fra branden i denne P1-feature fra den 24. marts 2010: Efter Scandinavian Star

Det er blandt andet oplysninger, som dem Ingvar Brynfors nu kommer med, som den danske Rigsadvokat skal se nærmere på. Se hjemmesiden scandinavianstar.dk for at få et enestående indblik i sagens forløb og ikke mindst i de mange indicier, undersøgelser og vidneudsagn, der dokumenterer de reelle ejerforhold omkring Scandinavian Star og dermed, hvem der i virkeligheden var ansvarlige for det største masssemord i Skandinavien i nyere tid. Et massemord, der vel at mærke stadig er uopklaret.

Herunder har vi samlet en række links til mediernes dækning af myndighedernes og politikernes fornyede interesse for katastrofen i løbet af foråret 2010:

Danmarks Radio . dr.dk
14. april 2010: To myndigheder skal igen se på færgebrand
11. april 2010: Brandchef: Besætning bag brand på Scandinavian Star
10. april 2010: Axdal: Jeg nåede mit mål
15. september 2009: Dansker frifindes for Scandinavian Star Brand

Dagbladet Politiken
10. april 2010: Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret
9. april 2010: Rigsadvokaten skal undersøge skibsbrand
8. april 2010: Scandinavian Star: Tiden læger ikke alle sår
28. marts 2010: Støttegrupper håber på gennembrud i Scandinavian Star-afklaring
28. marts 2010: Branden der ikke ville slukkes

Dagbladet Information
15. april 2010: Rigsadvokat skal se på færgebrand igen
14. april 2010: Minister skal forklare afbud til høring
9. april 2010: Branden på Scandinavian Star genåbnes
25. januar 2010: Politikere vil sikre undersøgelse af Scandinavian Star

 

 

Scandinavian Star-skandalen

Pårørende og overlevende fra Scandinavian Star-katastrofen, der kostede 159 mennesker livet, har i 20 år med Mike Axdal i spidsen kæmpet for at få katastrofen undersøgt til bunds. Nu sker det. Følg sagen her

Er det giftigt at flyve?

Som flypassager og besætnings-medlem risikerer du at blive udsat for giftige gasser og luft-arter. Det ønsker hverken luft-fartsselskaber eller myndigheder at fortælle dig om. Det gør vi:
Aerotoxic Assosiation
Toxic Airlines
Toxic Free Airlines

Whistleblowing i luftfart

"SAS Skandal Airlines" handler om whistleblowing og meldesystemer i luftfart. Bacheloropgaven er skrevet af Nele Sienknecht på Hochschule für Angewandte Wissenschaften Hamburg. Læs mere og download her.

whistleblowers.dk i DR's P1

Hør grundlæggerne af denne hjemmeside argumentere for, at whistleblowers er den femte statsmagt. Én times lærerig radio om whistleblowers. Læs og hør her

 
 
Untitled Document
Total Visitors: 6174
Whistleblowers • Telefon (+45) 58 54 51 77 • info@whistleblowers.dk